23948sdkhjf

Idémøbler åbner nyt bolighus i Esbjerg

Sidst i maj åbner Idémøbler et nyt og moderne bolighus i Esbjerg.
Esbjerg og omegn kan godt begynde at glæde sig til slutningen af maj, hvor Idémøbler åbner et helt nyt bolighus på adressen Stormgade 133 – kun et enkelt husnummer fra, hvor møbelkædens nuværende bolighus ligger i dag.

Det skriver virksomheden i en pressemeddelelse.

Det nye bolighus får et salgsareal på 2500 kvadratmeter og bliver konceptmæssigt indrettet efter Idémøblers nye stil.

- Det bliver et helt fantastisk bolighus, og vi glæder os til at vise det frem for vores mange kunder. Idémøbler er i disse år inde i en positiv udvikling, hvor vi moderniserer vores gamle bolighuse og leder efter nye og spændende beliggenheder over hele landet, fortæller Martin Hallund, kædedirektør for Idémøbler.

Moderniseringen af kæden er netop årsagen til, at Idémøbler åbner et nyt bolighus i nabolokalerne til den eksisterende butik.

De nuværende lokaler er blevet utidssvarende og kan ikke leve op til de krav, som Idémøbler i fremtiden vil stille til sine bolighuse.

- Vi skal naturligvis følge med tiden og tilbyde de nyeste koncepter og løsninger, og her betyder den rigtige beliggenhed og indretningsmuligheder i vores bolighuse meget, siger Martin Hallund.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078